Thorleif

En fuldtidstrist og langtidsholdbar revyfigur

Der er mange revykunstnere, der gennem årene har haft deres faste figurer, som de gang på gang er vendt tilbage til: Per Pallesens Mathiesen, Tommy Kenters Fru Christoff, Kaj Løvrings Eskild for bare at nævne nogle af de største.

Da jeg fandt på Thorleif i 1984 var det bestemt ikke med den bagtanke, at figuren skulle forfølge mig i 34 år.

Jeg ville bare gerne lave et fodboldfan-nummer, fordi vi deltog i EM i Frankrig den sommer.

Så jeg opfandt en naiv fynsk gut med stærke moderbindinger. Og så gav jeg ham navnet Thorleif. Hvorfor? Jeg ved det faktisk ikke. Kan ikke huske det. Det var nok ret tilfældigt. Og et typisk revynavn. Lidt dumt, lidt pjattet. Og så var der jo et lille vink til mig selv i navnet.

Men Thorleif kom på banen, og det var vist også nummerets titel.

Bygget op som en typisk brok-monolog. Dvs. en masse sjove brokker, vitser, talemåder og så en lidt tynd historie om den naive, fynske Thorleif, der tager til Frankrig for at følge EM-holdet.

Men det fungerede. Rigtig godt endda. Så året efter besluttede jeg at prøve figuren af nok engang.

Det blev til ‘Thorleif i Tyrol’. Og her blev figuren noget mere helstøbt. Stadig med moderen som omdrejningspunkt, men nu var der også lidt pigesnak med. Dog ikke Ragnhild Margrethe. Hun kom først til langt senere. Ligesom de blå plastiksandaler.

Så fulgte der en ny Thorleif hvert år. Men forskellige emner: ‘Thorleif i Kina’ - ‘Thorleif i Det Indre Marked’. ‘Thorleif til dans’. På et tidpunkt blev Ragnhild Margrethe fast partner, og mere og mere kom monologen til at omhandle deres samliv på godt og ondt. Den lille Thorleif og den kæmpemæssige Ragnhild Margrethe. Ihvertfald hvis man lytter efter Thorleifs beskrivelser af hende. ‘Før havde hun vinterdeller. Nu har hun forårsruller’.

De blå sandaler blev en fast del af det meget spraglede og fantasifulde kostume, og Thorleifs popularitet voksede, så jeg slet ikke overvejede at lade ham ‘dø’. Jeg turde ikke. Folket krævede Thorleif. Anmelderne var ikke altid lige begejstrede, men efterhånden vænnede de sig til ham, og der har da også være mange roser for timing og gode brokker, og især når der var lidt poesi indbygget, gav det pote hos anmelderne.

Og sådan gik det år efter år til og med 2017, hvor jeg lavede den sidste udgave af Thorleif på scenen i Sønderborg. Det blev et opkog af de bedste og de værste og en slags farvel til Sønderborg Sommer Revy.

Jeg blev bedt om at lave nummeret til Revyernes Revy i Cirkusrevyens telt, og det gjorde jeg gerne. Der fandt jeg i hvert fald ud af, at også københavnere kender Thorleif og kan grine af og med ham.

Da jeg var færdig og skulle forlade scenen, gik tæppet fra bagved mig, og der stod 20 kolleger. Mange af dem i originale Thorleifkostumer. Lisbet Dahl sagde et par ord, Jeanne Boel havde blomster med ind, og så sang de en smuk takke- og farvelsang til den revyfigur, der uden tvivl har været den mest sejlivede på en dansk revyscene.